Kalender

Indledende runde ved DM i Festfyrværkeri

I forbindelse med Rock på Økogården på Urbakgård på Kragelundvej, Silkeborg afvikles næste runde af DM i Festfyrværkeri den 21. august.

De tre fyrværkerifirmaer, som skal forsøge at imponere dommerne, er Fyrværkerilageret fra Mors, MSH-Fireworks fra Vejle og Mahd Fireworks fra Haderslev. De får hver mellem syv og 10 minutter til at vise, hvad de kan.

Dommerne udgøres af såvel 20 udvalgte publikummer samt otte-ti professionelle fyrværkeri-folk.

Kurt Pedersen oplyser, at der bliver gratis adgang til at overvære fyrværkerishowet, når Jacob Dinesen har været på scenen som aftenens sidste navn hos Rock på Økogården - ca. ved midnatstid.

Fyrværkerishowet kan både overværes fra såvel koncertpladsen ved gården som langs et markskel mellem gården og marken ved siden af, hvor fyrværkeriet skal fyres af.

Der er i alt seks indledende runder ved DM i festfyrværkeri med hver tre deltagere. En fra hver runde går videre til semifinalen, hvorefter vinderen skal møde den eksisterende danmarksmester, Højen & Magic Fyrværkeri, i finalen. Kurt Pedersen kan endnu ikke oplyse, hvor og hvornår den finder sted - men han tilføjer:

- Jeg er stolt og glad for, at vi nu kan præsentere et fyrværkeri i samme størrelse som ved tidligere regattaer - og så næsten på min hjemmebane.

logo

DM i Festfyrværkeri

v. Kurt Pedersen
Tlf. ‭+45 21 24 59 86‬
Mail: kp@kpvvs.dk

©2026 Udviklet med af
Charlotte Munch